Google Penalty – Hvis Du Er for Effektiv på SEO

Google Penalty i forhold til Søgemaskineoptimering(SEO) er på vej til at se dagens lys og  debatten går allerede heftigt blandt mange webmastere verden over.  Google og Matt Cutts (som bekæmper web spam) har pointeret at de vil se nærmere på hvad de betegner som værende ”SEO over optimerede” sider.

Hvad er det for en ny Google penalty?

Google har erfaret at der er rigtig mange websites med super godt indhold, som bliver ”holdt nede” i søge mastodontens resultater. Det er websites som efter deres opfattelse har super godt indhold, men holdes nede fordi nogle webmastere er bedre til at lave SEO og linkbuilding.

Det har fået Google til at kigge på mulighederne for at straffe websites som har været lidt for god til SEO og link building og dermed presse disse sider (som Google mener har lavere kvalitet) længere ned i søgeresultaterne.

Google er allerede begyndt at sende flere notifikationer ud via deres webmaster værktøjer og advare om det de kalder ”bad linking” til webmastere.

Hvilke SEO parametre kan udløse denne SEO Google Penalty?

Google monitorerer på flere ting, hvor mange links er der til dit website, hvor mange deler dit website via Facebook, Twitter og andre sociale netværk, hvor lang tid benytter brugerne på dit website, responstid fra dit website og meget mere.

Da der ikke ligger en konkret facitliste over de eksakte parametre som vil udløse en Google penalty, kan jeg kun komme med nogle kvalificerede gæt.

Indgående links vil uden tvivl fortsat spille en stor rolle i vurderingen af kvaliteten. Hvis største delen af dine links f.eks. kommer fra web directories, forum profiler eller blog comments kan din link building hurtigt se for fabrikeret ud.

En anden tanke kunne være hvis lidt for mange af de samme ”venner” bogmærker ens website på sociale netværk.

Er det godt eller skidt at Google forsøger at lege smagsdommere?

De fleste vil formentlig gerne se nogle rellevante og brugbare resultater i en søgning, men det er en hårfin balance at skulle lege smagsdommer.

En E-handelsside har måske kun en smule tekst og så ellers nogle billeder af produkterne og folk bruger måske ikke meget tid på at beslutte sig før et køb.

Lad os antage at du sidder og browser efter hundemad – du kender det mærke du plejer at købe i supermarkedet, men beslutter dig for at se om du kan spare lidt ved at købe stort ind på nettet.

Du skal næppe bruge 5-10 minutter på hvert at søgeresultaterne for at beslutte hvor du skal handle mad til vufferen.

Når du så har fundet og købt din hundemad, beslutter du dig for at søge efter efter info om din hobby.

Du brænder voldsomt for fiskeri og skal i din næste ferie afsted for at fiske laks. Så nu vil du lære at binde dine egne fluer til at fiske laks med.

Du finder en rigtig god blog uden reklamer, med en gammel knark der har skrevet en masse artikler om emnet og også lagt nogle videoer op på sin blog. Her sidder han i 37,5 minutter med rystende fingre og binder fluer til laksefiskeri.

Nu skal du så vurdere disse 2 bruger oplevelser – hvilken var bedst? Du fik din hundemad og du lærte noget om at binde fluer.

Eksemplerne er tænkte, men illustrerer meget godt de mange forskellige adfærdsmønstre som Google skal analysere.

De er nød til at have mange variabler inde over for at vurdere kvalitet – bl.a. websites alder, brugeradfærd, links, social deling på netværk osv.

For mig at se kan det blive en stor udfordring for Google – de kan af naturlige årsager ikke forvente at alle der publicerer noget på nettet er nørder der ved alt om servere, webdesign osv.

Den gamle mand med fluefisker websitet har måske 40 års erfaring med netop denne sport – han er ekspert, men aner intet om link building og SEO.

I virkeligheden er nettet jo ikke meget anderledes end den virkelige verden – dem der er gode til at markedsføre sig bliver set, hørt og læst.

Hvad skal vi så gøre i forhold til den nye Google penalty?

Hvis du ved at du har forsøgt at ”game systemet” med f.eks. tusindvis af den samme type links fra f.eks. forums eller blogs så skal du nok kraftigt overveje en anden vej fremad.

Omvendt har Google skreget på kvalitet i lang tid og har du et naturligt website som kan læses/crawles af Google og variedede indgående links til dit website bør du ikke frygte.

Du kan jo evt. Se på top 10 resultaterne for dine søgeord I Google – kig på konkurrenternes sider, hvordan er de opbygget, hvor får de links fra osv.

Vi kan i hvert fald nok forvente at se nogle agressive webmastere få et dask over fingrene, men for almindelige websites tror jeg ikke at den nye Google penalty vil gøre alverden.